microINR-test
microINR er et instrument til patientnær test til måling af INR.
Det anvendes til monitorering af oral antikoagulationsbehandling med wafarin. Ved behandling med warfarin har flere faktorer betydning for lægemidlets virkning, og derfor kræver behandlingen regelmæssig individuel kontrol og opfølgning på INR-værdien.

Generelt
microINR er et lille instrument med tilhørende testchip (teststrimmel) til bestemmelse af INR.
Testene kan udføres, når patienten møder op til kontrol på hospitalet eller hos egen læge. Patienten kan selv bruge måleren til egenkontrol efter gennemgang og oplæring (AK skole).
Det er nemt at placere kapillærblodprøven på testchippen, og svaret fås inden for 1 minut. Patienten får en tilbagemelding og kan eventuelt få justeret dosen med det samme.
Målingsprincippet ved microINR bygger på mikroteknologi og et indbygget monitoreringssystem. INR måles efter aktivering af koagulationen med humant rekombinant tromboplastin. Systemet er robust og pålideligt. MicroINR er CE/IVD-mærket til både egenkontrol og professionel brug.
En intern kvalitetskontrol i hver analysechip overvåger kvaliteten, og der kan anvendes en ekstern kontrol.
MicroINR efterligner in vivo-forholdene ved koagulationen.
microINR - Karakteristika og fordele
Brugervenlig:
- Lille, enkel og brugervenlig
- Automatisk kalibrering
- Aktiveres automatisk
- Enkeltpakkede testchips, der kan opbevares ved stuetemperatur
Pålidelig og hurtig:
- Pålideligt resultat inden for 1 minut
- Indbyggede kontroller ved hver måling
- Måleområde 0,8 - 8 INR
Lille prøvevolumen :
- Kun 3 ul kapillærprøve
- Enkel prøveapplicering
Tekniske data
Tilgængelige produkter |
|
Metode | Mikrofluid-teknik |
Prøvemateriale | Kapillærblod |
Instrument information | microINR-instrument |
Svartid | Mindre end 1 minut |
Aflæsning af resultat | Aflæsning på instrument |
Opbevaring | 2 - 25 ⁰C |
Nødvendigt udstyr | microINR-lancetter |
Information om analytten - Protrombinkompleks
Protrombinkompleks måler aktiviteten af de K-vitamin-afhængige koagulationsfaktorer II (protrombin), VII, FIX og X, som syntetiseres i leveren.
INR måles ved koagulationsundersøgelser, monitorering af antikoagulationsbehandling og ved undersøgelse af eventuelle leverskader.
Måleresultaterne angives som INR (International Normalized Ratio), dvs. forholdet mellem koagulationstiden for prøven og normal koagulationstid.
Værdien bliver højere ved kraftigere antikoagulerende virkning. Højere værdier forekommer ud over ved behandling med K-vitamin-antagonister (f.eks. Warfarin) også ved f.eks. K-vitaminmangel eller ved langvarig antibiotikabehandling, hvor syntesen af K-vitamin påvirkes.
Ved INR >5,0 er der betydeligt øget blødningsrisiko.
Terapeutisk INR-interval er 2,0 – 3,0.
Hos en patient, som ikke er i antikoagulationsbehandling, skal INR-værdien ligge mellem 0,9 - 1,2.